Tag-arkiv: tarmen

En god historie

I de seneste femten år har jeg gennemgået en forvandling i min måde at leve på. Grunden til dette var, at min krop forandrede sig; der blev lagt på sidebenene, kolesterolindholdet i blodet var pludseligt for højt, et underligt udslæt viste sig på de varme steder på kroppen, jeg fik allergi, halsbrand, muskel- og ledsmerter og meget mere.

Først valgte jeg at spise udelukkende sunde fødevarer, groft brød, masser af grøntsager og udskifte morgenkaffen med grøn te.

Efter en tid besluttede jeg at bage al brødet selv og derefter at anskaffe en kornkværn. Senere igen brugte jeg udelukkende surdej at bage med.

Det blev en besættelse med al den sundhed og jeg læste stolpe op og stolpe ned om gode spisevaner og dårlige spisevaner, men det triste ved alting var, at alle mine gode ændringer gjorde ingen forskel på de mange symptomer. Tværtimod! Der stødte blot flere til!

Ved et tilfælde, men ikke uden mit vedvarende fokus på, at jeg ville af med alle de mange symptomer, mødte jeg en kinesiolog, som lærte mig, at tarmens funktion er yderst væsentlig. Hvis den ikke fungerer optimalt, kan jeg ikke optage de gode ting fra det, jeg spiser!

Jeg blev testet, og min tarm fungerede ikke optimalt. Jeg blev tilbudt en særligt sammensat pakke af kosttilskud, og jeg fik instruktion i, hvordan jeg skulle tage det. Jeg fulgte planen nøje i 3 fulde måneder!

Nu er jeg en helt anden! Der er mindre på sidebenene! Det kedelige udslæt er ikke længere aktivt og bliver mindre og mindre synligt! Allergien er væk! Jeg har aldrig halsbrand! Jeg mærker kun muskel- og ledsmerter, når jeg har været overaktiv!

Jeg må lige tilføje, at dette særlige kosttilskud gjorde en kæmpe forskel for mig, så det slipper jeg aldrig 🙂