Hvordan

Vores største opgave er, at blive opmærksom på, hvad det er vi tænker og hvordan vores tanker påvirker vores følelser. Du kan læse mere om det her.

Hvordan får vi sindsro?

Vores livsoplevelser har lært os, at der er meget at frygte, meget at tvivle på, meget at bekymre sig om.

Et eksempel på syg/rask:

Når vi er i nærheden af et andet menneske, som hoster sin forkølelse ud i rummet, frygter vi måske, at vi bliver smittet. Uden at vi er fuldt opmærksom på processen, begynder vores tanker at vibrere omkring dette emne og vi fjerner os måske lidt fra den hostende. Vores overbevisning er sikker, for vi har jo erfaret det gennem flere oplevelser. Vi ved at det smitter!

Vores tanke har vakt de slumrende følelser til live. Alle vores oplevelser af forkølelsesperioder minder os om de besværligheder, der følger med. Vores følelser begynder at vibrere omkring emnet og loven om tiltrækning kvitterer med endnu en forkølelsesperiode og allerede næste dag er den en realitet.

Nu ved vi bedre: Næste gang vi kommer i nærheden af et andet menneske, som tydeligt er forkølet, bestemmer vi os for at tænke, at smitsomme sygdomme ikke eksisterer i vores univers. Vi skal lige lære den nye tanke at kende. Vi tager måske en dyb indånding – det er altid en god ting. Med al den luft, som giver ilt til kroppen, opstår en følelse af tryghed og vi kan endnu tage en dyb vejrtrækning. Nu er der en god samklang mellem vores tanke og vores følelse og vi kan endog røre ved den syge og sprede trøst og glæde.

Et eksempel på had/kærlighed:

Der findes måske mennesker, som vi ikke bryder os om. Lige så snart vi tænker på dem, kan vi mærke det på vores krop, fordi vores følelser reagerer på vores tanke. Vi kan ikke holde det ud og må kommentere og fortælle til andre, hvad disse mennesker gør ved os. Nogle gange er det måske så slemt, at vi må fælde tårer.

Nu ved vi bedre: Når vi tænker på de samme personer, vælger vi nu at tænke positivt. Vi opdager, at når vi tænker på, at de har været uskyldige små væsener som et lille nyfødt barn, kan vi pludselig trække vejret mere frit. Vi tænker nye tanker. Vi tænker at noget ondt må have tilstødt dem, som har gjort til at de er blevet, som de er. Vi føler ømhed for dem og næste gang vi møder dem, mærker vi kun en lethed om hjertet og vi kan tilmed smile.